Tre fantastiske fortællinger

Det er december, der er lockdown. Flere af os er desuden på juleferie. Og selvom sneen ikke daler ned, så er det da meget hyggeligt med alle de små lyskæder, der hænger rundt omkring på altaner og forstadstræer. I dag cyklede jeg på tværs af Vestre Kirkegård og bemærkede, at folk havde sat lys op på de små urnegrave.

Jeg har samlet tre virkelig gode fortællinger, som jeg synes, du skal bruge lidt tid på at læse.

Ja, hvad er Danmark egentlig uden sne?

Den første fortælling minder os om, hvad det egentlig er, vi mangler. Jeg er ikke bleg for at fortælle, at jeg fældede en lille bitte tåre, da jeg havde læst Pernille Stensgaards Snekrolog i Weekendavisen færdig. Hvad betyder det egentlig for os, at vi ikke længere er et land med sne? Og anede vi overhovedet, det var væk, før det var for sent?

Der skal altid være en spion

Den anden fortælling står Poul Høi bag. Alene hans ugentlige fortællende artikler er årsag til at abonnere på Berlingske. For ingen kan holde en avislæser på kanten af stolen til artiklens sidste sætning, som han kan. Historien om spionen, der ville hjem til Danmark har været månedsvis undervejs. Poul Høi har gennemlæst de 5.400 sider med afklassificerede dokumenter, som omhandler operationens to hovedpersoner – de to gamle studentervenner Dusko Popov og Johnny Jebsen, og det er simpelthen fænomenalt.

En norsk nyklassiker om endnu mere sne

Den tredje fortælling er på norsk. Men det skal du ikke være bekymret for, for inden længe, så sidder du klistret til skærmen og skroller ned igennem det smukke layout og kan ikke lade Bjørn Asle Nords tekst om en tysk kvinde og hendes far, der er begravet under sne. Tag med fem fod under.