Hvad ved det offentlige om dig?

“Jeg vil gerne søge registerindsigt i alle oplysninger, I har liggende om mig.”

Det var den sætning, jeg i december 2019 sendte ud i universet til alle organisationer, som har beskæftiget sig med mig siden 1. december 1988, da jeg første gang slog øjnene op her på jorden, og da den første lille stump data om mig blev opført i det offentliges arkiver.

I løbet af min søgning læser jeg blandt andet, at min fødselsdato er usikker, at jeg i 2009 startede på en ungdomsuddannelse, at jeg i 2003 har været til kiropraktor og at jeg engang har kørt min bil galt og brækket min arm.

Det på trods af, at min fødselsdato er helt korrekt, at jeg i 2009 startede på universitetet, at jeg aldrig i mit liv har besøgt en kiropraktor, og at jeg i 2015 slet ikke ejede en bil. Jeg er faktisk helt sikker på, at jeg tog den ud over styret på min racercykel.

Det kom der tre artikler ud af

En om, hvad det offentlige egentlig ved om mig

En om, hvordan man bør passe på borgernes data

Og en om, de databehandleraftaler kommunerne har – og ikke har – med de virksomheder, som leverer deres hjemmesideanalyser.