Kan du slet ikke kode?

Kan du slet ikke kode?

Der var engang, vi sad på vores folkebiblioteker og lærte at kode HTML, så vi kunne smide små animationer på subnet-hjemmesider. Hvis du ikke ved, hvad en subnet-hjemmeside er, er du enten yngre end mig, ældre end mig, eller også havde du et liv dengang i 2001, som jeg klart ikke havde.

Men dengang som nu, synes jeg, det med kodning er svært. Det er et sprog, jeg skal have lært, og jeg kæmper i forvejen med andre sprog, jeg gerne vil være god til.

Alligevel insisterer jeg gang på gang over for andre journalister på, at det her burde vi kunne. Og nu kan vi få det lært en gang for alle

Ovre hos Kaas&Mulvad, hvor de i forvejen udbyder kurser, kan du nemlig de næste par år følge et helt gratis kursus, så du kan få lært at skrabe internettet.

Så hvad end du har brug for at lave databaser over karakterer givet for specialer på Københavns Universitet de sidste femten år, eller som jeg at skrabe dine veninders instagram-konti for at finde ud af, hvad deres favoritfarve er, så har du ikke længere en undskyldning.

Du finder kurset her, og hvis du skynder dig, kan du følge det sammen med mig.

https://www.kaasogmulvad.dk/2020/04/nyt-kursus-i-scraping/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *